BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som uddannet kirkesanger ved Jetsmark Kirke, Jammerbugt Provsti, Aalborg Stift, er ledig til besættelse pr. 1. juli 2024, eller snarest derefter.
Stillingen er kvoteret og omfatter 18 timer/uge.
Sognet er placeret i det vestlige Vendsyssel og omfatter bysamfundene Pandrup, Kaas og Moseby, og et indbyggertal på ca. 6000 personer, hvoraf ca. 84 % er medlem af Folkekirken. Oplysninger om ansatte, aktivitet, placering m.v. kan ses på vores hjemmeside, www.jetsmark-kirke.dk
Udover dig er der pt. ansat 11 medarbejdere til varetagelse af forskellige funktioner.
Vi søger en kirkesanger, der med begejstring og engagement vil medvirke til at videreudvikle det spændende musikalske liv i og omkring Jetsmark Kirke, primært i samarbejde organist, kirkekulturmedarbejder og kirkens præster, men også med øvrige ansatte og menighedsråd.
Udover at medvirke ved gudstjenester og kirkelige handlinger, kan der blive tale om lejlighedsvis medvirken ved undervisning i forbindelse kirkens børne- og ungdomsarbejde samt aktiviteter for ældre.
Du medvirker endvidere ved arrangementer i Sognegården, plejehjemsgudstjenester og lejlighedsvis ved undervisning af konfirmander og minikonfirmander.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Jammerbugt Provsti, i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår med disse.
Menighedsrådet vil sammen med stillingsindehaveren udarbejde arbejdsbeskrivelse for stillingen.
Menighedsrådet vil lægge vægt på:
- at du er uddannet kirkesanger fra Folkekirkens Kirkemusikskole, eller anden tilsvarende uddannelse.
- at du har en god sangstemme og mestrer såvel kirkemusik som rytmisk musik.
- at du har interesse for folkekirken, og har en venlig og positiv fremtræden overfor kirkens brugere og menighed
- at du er fleksibel og udadvendt, kreativ, initiativrig og værdsætter og bidrager til et godt samarbejde med præster, øvrige ansatte og menighedsråd.
- at du evt. spiller et instrument, f.eks. klaver.
- at du evt. har erfaring og interesse for arbejde med børn, unge og ældre.
Ansættelse af kirkesanger vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010, for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen for kirkesanger aftales indenfor intervallet 296.266,00 kr. – 433.004,00 kr. (nutidskroner) Fikspunktet er 303.863,00 kr. Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 22.836,18 kr./år (nutidskroner) OK tillæg udgør 985,32 kr./år. (nutidskroner)
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Der er prøvetid efter gældende regler, og der vil blive indhentet referencer.
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder, Karen A. Sørensen, tlf. 51741314, eller e-mail KASO@KM.dk.
Ansøgning med relevante bilag sendes til:
Jetsmark Menighedsråd via e-mail: 8424fortrolig@sogn.dk.
Ansøgningsfrist, fredag den 10. maj 2024, kl. 12.00.
Samtaler/prøve sang afholdes fredag den 17. maj, 2024 fra kl. 13.30.
Med venlig hilsen
Jetsmark Menighedsråd
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (18-18 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Jetsmark kirke- og kirkegårdskontor, Jetsmark Kirkevej, 9490 Pandrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6032827