Sales Manager fuldautomatiske bigbag fyldesystemer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

PanPac Engineering a/s er i rivende vækst, og vi søger derfor en Sales Manager til vores travle salgsafdeling. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor du får ansvaret for egne markeder og key accounts og har et tæt samarbejde med dine kollegaer i salgsafdelingen. 

Med udgangspunkt i kontoret i Pandrup bliver det din opgave som Sales Manager at øge salget gennem research og opsøgende salgsarbejde med fokus på vores fuldautomatiske bigbag fyldesystemer til fortrinsvis det europæiske marked udenfor Skandinavien. Salgsarbejdet foregår naturligvis overfor vores eksisterende kunder, samtidigt med, at du skal sikre, at PanPac Engineering bliver kendt hos potentielle kunder i Europa. 

I opstartsfasen af nye forespørgsler vil dialogen foregå i samarbejde med en erfaren sælger i afdelingen samt salgsdirektøren, som du referer direkte til. Herefter varetager du selvstændigt salgsarbejdet og de opgaver, der følger med. Vi anvender ERP-systemet Monitor G5, hvor vi løbende registrerer aktiviteter på kunder, kundemuligheder og de referencer, vi arbejder med i projektet. 

Arbejdsopgaver:

  • Opsøgende salgsarbejde via telefon, mail, kundebesøg. Vi forventer ca. 40 rejsedage/år.
  • Bearbejde kundehenvendelser.
  • Tilbudsgivning og opfølgning på tilbud.
  • Kalkulation.
  • Deltage i messer i udlandet.
  • Deltage i salgsmøder, tekniske møder samt ordre overdragelsesmøder.

Personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har arbejdet med eksportsalg gennem en årrække og behersker de forskellige faser af salget, så kunderne får en professionel service. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, da PanPac giver dig en god introduktion til produkterne.  

Vi lægger vægt på, at du:

  • er en erfaren kommerciel profil med gode relationelle kompetencer
  • er en dygtig og selvstændig sælger.
  • har arbejdet med, eller er motiveret for at arbejde med proces- eller produktionsanlæg.
  • har en god teknisk forståelse.
  • behersker dansk og engelsk i skrift og taler begge sprog flydende.
  • er fortrolig med Office-pakken.
  • er struktureret, ansvarsbevidst og selvstændig.
  • har et højt drive med godt købmandskab.

Virksomheden tilbyder

PanPac Engineering tilbyder en stilling med en afvekslende hverdag, hvor du får ansvar for mange spændende salgsopgaver, og hvor der vil være gode udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. PanPac Engineering vægter trivsel og gode medarbejderforhold højt og prioriterer, at der skal være en god balance mellem arbejde, fritid og familie, hvilket skaber stor fleksibilitet for medarbejderne og deres arbejdsliv. 

Løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, frokostordning, mobil og PC samt flekstidsordning.

Om PanPac

PanPac Engineering A/S i Pandrup er totalleverandør af fuldautomatiske bigbag fyldesystemer samt robot palleteringsløsninger som afsættes til både hjemmemarkedet som internationalt.

Vi beskæftiger ca. 60 medarbejdere og har konsolideret os på markedet, så vi i dag er en solid virksomhed i vækst. PanPac projekterer og konstruerer selv alle robotanlæg. Anlæggene opsættes og testes på eget testcenter inden levering for at sikre funktionaliteten samt en hurtig montering på stedet. Kunderne er primært producerende industrier, der håndterer bigbags.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Pan Pac Engineering A/S, Industrivej 18, 9490 Pandrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018378

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet