Pædagogisk lærer søges til specialafdeling i Skolecenter Jetsmark i Kaas

dato

Stillingen er en fuldtidsstilling gerne med start pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter

Vi søger et menneske med en stærk pædagogisk profil, som kan indgå i dagligdagen i vores specialafdeling. Vi søger en lærer, som har viden om og forståelse for, søger indsigt i og udviser rummelighed i forhold til den særlige gruppe af børn, som har deres dagligdag hos os.

Skolecenter Jetsmark er en skole på to matrikler. Vores specialafdeling ligger på Skolevej i Kaas, mens almenskole ligger en lille kilometer derfra på Jetsmark Kirkevej.

Specialafdelingen er Jammerbugt Kommunes tilbud til elever med massive indlæringsvanskeligheder. I skoledelen har vi børn fra 0. - 10. klasse, mens vi tilbyder SFO til børn fra 0. – 7. klasse. Vi har pt. 35 børn fordelt på 5 hold.

Pædagogikken er grundlæggende anerkendende og ressourceorienteret og tager afsæt i høj grad af struktur, faste rutiner og individuelle handleplaner. Vi understøtter og søger aktivt efter vores børns succeser og sejre på vejen til at opnå størst mulig selvhjulpenhed i eget liv.

Vi vægter et godt fagligt samarbejde på tværs af de 5 hold, således hele personalegruppen har kendskab til alle vores børn, og børnene oplever sig trygge i forhold til flere voksne. Relationer er altid af afgørende betydning i arbejdet med børn og unge – i vores specialafdeling har det en ekstra dimension, fordi vores børn er sårbare overfor skift og har stort behov for rutiner og genkendelighed.

Et tæt og forpligtende teamsamarbejde er derfor også en helt grundlæggende ramme for at lykkes med vores børn. Derfor forventer vi, at du indgår i et professionelt lærings- og arbejdsfællesskab med andre lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter.

Som lærer i specialafdelingen skal du være bevidst om, at det fagfaglige arbejde adskiller sig fra eksempeltvist en læreropgave i almenskolen. Som lærer har du det overordnede ansvar for at planlægge, udføre og evaluere på undervisningen – men alt arbejdet i klassen sker i tæt samarbejde med de øvrige teamkolleger. Som lærer påtager du dig ligeledes som udgangspunkt opgaven som klasselærer og forventes derfor at have tæt, løbende dialog med børnenes forældre.

Vores børn har mentale og fysiske handicaps, som gør, at de har brug for personlig hjælp og pleje i dagligdagen. Som lærer i vores specialafdeling forventes det, at du indgår i og løser pIejeopgaver, når børnene har behov for personlig hjælp til eks. spisning, bleskifte, toiletbesøg, forflytninger og at komme i kørestol o. lign.

Vi forventer, at du

  • er uddannet folkeskolelærer
  • har evnen til at se børnenes/de unges kompetencer og har fokus på at tage udgangspunkt i den enkeltes udvikling og trivsel
  • er stabil i forhold til fremmøde og samarbejde
  • udøver en tydelig klasseledelse og agerer som en positiv rollemodel
  • er tydelig, så børnene kan aflæse din stemning i stemme og mimik
  • besidder stærke menneskelige og faglige kompetencer
  • er åben for og har lyst til at bidrage til et tæt samarbejde
  • bidrager med glæde og positiv energi i undervisningen/dagligdagen, forældresamarbejdet og samarbejdet med kollegaerne og ledelse
  • er stærk skriftlig ved udarbejdelse af individuelle undervisningsplaner, statusudtalelse, referater o. lign.
  • arbejder med de interne udviklingstiltag; pt. er der opstart på arbejde med pædagogisk værtskab

Vi tilbyder
  • en afdeling med pt. 35 fantastiske børn og unge
  • et rigtig godt forældresamarbejde
  • en spændende pædagogisk arbejdsplads med kompetente og engagerede kollegaer
  • sparring og samarbejde med PPR, ergo – og fysioterapeuter og andre eksterne faggrupper
  • sparring, guidning og hjælp fra kollegaer og ledelse samt løbende team-supervision med ekstern konsulent
  • ramme omkring teamsamarbejdet: både for klasseteamet og den samlede pædagogiske personalegruppe

Ansøgningsfrist
Fredag den 23. januar 2026 kl. 23.59.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 28. januar 2026 fra kl. 15.00.

Mandag den 26. januar tager vi kontakt til de kandidater, som vi inviterer til samtale.

Yderligere oplysninger
Vi opfordrer til, at du besøger os eller tager kontakt til afdelingsleder Helle Aarestrup på telefon 41 91 30 96, inden du sender ansøgningen.

Arbejdsstedets adresse
Skolegade 4, Kaas, 9490 Pandrup

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Børneattest
Der indhentes børneattest.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skolecenter Jetsmark og SFO, Jetsmark Kirkevej, 9490 Pandrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fcf5381a-a050-4a85-816b-c41bbb750b09

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet