BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger lige nu en SSH/SSA i fast nattevagt. Vores nattevagter arbejder alene, men med mulighed for at tilkalde hjemmeplejen i akutte situationer. Der arbejdes 5-2 med vagt hver anden weekend i lige weekender.
Vi har overlap med aftenvagt og dagvagt, fordi vi tror på at det vil være med til at give nattevagten en god trivsel og et godt fundament for at være med til at give den gode opstart og afslutning på vagten, samt faglig sparring.
Kaas Demensplejecenter er kendt som et attraktivt specialtilbud og et hyggeligt plejecenter, hvor beboere og deres pårørende er i centrum. Vi har 21 faste pladser og 1 aflastningsplads.
Vi arbejder vi ud fra Tom Kitwoods omsorgsfilosofi med personcentreret omsorg og meningsfulde aktiviteter. Vi bruger den metodiske tilgang med fokus på hver enkelt af vores beboere til at skabe det gode hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkeltes beboers ressourcer, behov og interesser.
Livet om natten på Kaas Demensplejecenter handler om at have vores beboere i centrum. Vores beboere skal helst sove, men af og til vågner enkelte beboere og har brug for tryghed. Det kræver af nattevagten at være kreativ tænkende og iderig i forhold til at aflede, og give tryghed så en rolig nattesøvn kan genoptages.
Vores faglige dokumentation foregår i Nexus, og du vil få en personlig Ipad til at varetage dokumentationen på. Vi kræver ikke at du kan systemet i forvejen, men du skal være villig til at lære det, og vi hjælper dig selvfølgelig i gang og sørger for grundig oplæring.
I øjeblikket er vi i gang med at implementere beboerkonferencer med afsæt i beboernes livshistorier og ressourcer, samt andre udviklingstiltag indenfor kommunens demenspleje.
Dine kompetencer
- Uddannet social- og sundhedshjælper/social- og sundhedsassistent med stor interesse i arbejdet med mennesker med Demens
- Faglig velfunderet, og fagstolt
- Kreativ tænkende og initiativrig
- Er rummelig og anerkendende, også i en travl hverdag
- Er i besiddelse af en positiv tilgang i samarbejdet med andre, både beboere, deres pårørende, vores frivillige og dine fremtidige kollegaer
- Tager ansvar, og arbejder aktivt for et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en naturlig del af hverdagen
Vi tilbyder
- En arbejdsplads i udvikling, hvor der løbende sker nye spændende tiltag indenfor demensfeltet
- Muligheder for både personlig og faglig udvikling i form af relevante kurser
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og et sundt arbejdsmiljø
- En god samarbejdskultur med plads til ansvar og selvstændighed
- Fantastiske og engagerede kollegaer med gode kollegiale sparringsevner
- God introduktion
Nattevagtsstillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. januar 2024.
Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer/ugentlig, ønskes højere timeantal kan dette også aftales.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Charlotte Malmmose på telefon 41 91 37 41 eller på mail cmo@jammerbugt.dk hvis du har spørgsmål til stillingerne.
Du kan læse mere om os på Kaas Plejecenters hjemmeside
Besøg os også gerne på vores side på Facebook
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Gammelgaardsvej 44-46 i Kaas, 9490 Pandrup
Ansøgningsfrist
Vi afholder samtaler løbende, og ansætter når rette kandidat findes.
Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (30-30 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Kaas Plejecenter, Gammelgaardsvej, 9490 Pandrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934376