Natten til tirsdag blev en mand standset af politiet på Bredgade i Pandrup. Manden blev testet positiv for påvirkning af euforiserende stoffer, hvilket førte til en visitation og ransagning af hans bil.
Under ransagningen fandt politiet 1,51 gram amfetamin i bilens handskerum. Manden blev efterfølgende anholdt og sigtet for narkokørsel samt besiddelse af euforiserende stoffer.