Politiet modtog søndag morgen en anmeldelse om et indbrud, der fandt sted hen over weekenden på Skolevej i Pandrup. En indbrudstyv fjernede listerne omkring et vindue for at bryde ind i huset. Det er endnu uvist, hvilket redskab tyven brugte.
Tyven gennemrodede hele huset og stjal flere værdifulde genstande. Blandt de stjålne genstande var tre guitarer, et buddhistisk maleri, genstande fra Anden Verdenskrig, smykker, et ur og kranier. Tyven forlod huset gennem terrassedøren.