Tandplejen i Jammerbugt kommune søger en tandklinikassistent på fuld tid til afdelingen for ortodonti. Vi søger en medarbejder med erfaring inden for ortodonti eller med lyst til oplæring på klinikken. Derudover ønsker vi en kollega, der er fleksibel, selvstændig og god til at samarbejde ligeværdigt og tillidsfuldt med vores brugere og med kolleger.
På afdelingen er ansat en specialtandlæge i ortodonti og 5 tandklinikassistenter. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og på sammen at skabe gode rammer for at kunne udføre vores arbejde bedst muligt til gavn for vores brugere.
Afdelingen er beliggende i Kaas, men vi forventer at flytte til kommunens nye storklinik i Brovst i foråret 2026. Den nye klinik er under opførelse, og medarbejdere i Tandplejen har sat præg på planlægningen, så der vil blive indrettet gode og tidssvarende lokaler for både patienter og personale.
Er du nysgerrig på jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Overtandlæge Pia Wogelius pwo@jammerbugt.dk eller på telefon 41 91 35 11 eller 72 57 85 17.
Ansøgningsfrist
19. november 2024 kl. 12.00 med forventet tiltrædelse den 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 28. november 2024 om eftermiddagen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse indhentes børneattest/straffeattest, og ansættelse er betinget af, at disse er uden anmærkninger.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Tandplejen, Skolegade, 9490 Pandrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-11-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138882