Erfaren planlægger til planfaggruppen i Jammerbugt Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jammerbugt Kommune er midt i en bølge af vækst og udvikling. Vi oplever derfor en stigende efterspørgsel og et øget pres på sagsbehandling. Vi arbejder med at skabe rammer for kommunale byudviklingsprojekter samt med lokalplaner for realisering af privat initierede byudviklings- og omdannelsesprojekter. Desuden har vi sat turbo på udvikling og salg af kommunens grunde og arealer. Alt sammen ud fra et klimaperspektiv, hvor der tages hånd om den grønne omstilling. Kort sagt er der fuld gang i sagsbehandlingen af store som små sager, og vi søger derfor en ny kollega til sagsbehandling i forhold til Planloven samt til udarbejdelse af lokalplaner.

Om dig
Som vores nye planlægger, kommer du til at arbejde med mange facetter inden for teamets opgaver. Vi er på udkig efter en kollega, som kan kommunikere med såvel borgere som private aktører, forstår at navigere i en politisk styret organisation, kan arbejde på tværs, og som løser sine opgaver selvstændigt, beslutsomt, systematisk og målrettet. Hvis du begejstres af planlægning, der danner fremtidens og nutidens bæredygtige sociale og fysiske rammer i Jammerbugt Kommune, er du måske vores nye kollega.

Det er en fordel, hvis du kan nikke til flere af de nedenstående punkter

  • Du har en baggrund som landinspektør, civilingeniør i planlægning eller lignende
  • Du har erfaring med lokalplanlægning - gerne fra en anden kommune
  • Du har indsigt i administration efter Planloven – dvs. arbejdet med dispensationer, udstykninger, adresser, sommerhuse m.v.
  • Du har analytisk sans og god fornemmelse for juridiske vurderinger i den daglige sagsbehandling og i lokalplanlægningen
  • Du har interesse for den digitale udvikling i forbindelse med eksempelvis høringer
  • Du er god til at samarbejde med kollegaer på andre fagområder primært inden for byggesager og naturområdet samt dialog med borgere, foreninger og private investorer
  • Du har overblik, er god til at samle tråde og kan håndtere flere opgaver på en gang
  • Hvis du har erfaring med projektledelse og evt. en projektlederuddannelse i bagagen er det en fordel

Om os
Byudvikling og planlægning er forankret i Planfaggruppen, der er en del af afdelingen Plan og Miljø under Vækst- og Udviklingsforvaltningen.
I Planfaggruppen får du 9 gode kollegaer med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, alder, erfaring og kompetencer. Udover sagsbehandling og lokalplanlægning, arbejder vi blandt andet med planstrategier, kommuneplaner, landzonesager, dispensationer, udviklingsprojekter og til stadighed flere byfornyelsesprojekter i vores fire større byer. Dertil kommer den løbende sagsbehandling af ansøgninger, spørgsmål og klager i forhold til planloven.

I Plan og Miljø lægger vi vægt på at yde god service i samarbejde med borgere, kollegaer og politikere. Vi er organiseret i seks faggrupper og arbejder også med vand, natur, miljø, byggeri og GIS, og søger indenfor disse områder at skabe de bedst mulige løsninger til borgeres, virksomheders og almenvellets bedste. Vi løser vores opgaver på baggrund af en høj faglighed og konstruktiv dialog, og ud fra princippet om en indgang for borgerne.

I Jammerbugt Kommune efterlever vi visionen om at gå efter forskellen. Vores kommune består af mennesker og virksomheder, som hver dag gør en forskel. Den store mangfoldighed i vores kommune medvirker til dynamik, tryghed og frihed, hvilket samlet set skaber rammen om gode liv. Turister, virksomheder og beboere vælger derfor Jammerbugt Kommune til. Vi passer på hinanden og passer på naturen, som er vores stærke DNA.

Løn- og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer og vi har fleksibel arbejdstid. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer efter principperne i Ny Løn.

Arbejdsstedet er Vækst- og Udviklingsforvaltningen, som befinder sig på Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.

Ansøgningsfristen er fredag den 5. januar 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 10. januar 2024.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte Plan- og Miljøchef Gitte Clausen telefon 41 91 26 21 (gkl@jammerbugt.dk), eller fagleder Kathrine Brix Mørk på telefon 41 91 26 44 (ktm@jammerbugt.dk).

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Plan og Miljø, Lundbakvej, 9490 Pandrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952383

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet