En ny organisering i ældreplejen i Jammerbugt Kommune skal sikre, at tilbuddene til de ældre borgere bliver individuelt tilpasset. Dette arbejde har været i gang siden starten af året, og viser allerede gode resultater. Indsatsen fortsætter året ud og skal herefter evalueres.
Jammerbugt Kommune er i gang med at ændre organiseringen og give medarbejderne i ældreplejen et kompetenceløft. Alt sammen for at sikre en mere proaktiv indsats og tilpassede ydelser til de mest sårbare borgere i ældreplejen, for hvem behovene også kan ændre sig over tid.
I projektet er der fokus på borgere, som har kroniske sygdomme, sociale udfordringer, høj alder eller almen svækkelse. På nuværende tidspunkt er 70 borgere med, og målet er at få 100 borgere med i ordningen, der i første omgang kører til udgangen af 2021.
De foreløbige erfaringer
Erfaringerne et halvt år inde i projektet viser, at ordningen især tilfører merværdi for borgere, der har et svagt eller intet netværk, og borgere som er nystartet i et forløb med hjemmeplejen.
”Vi gør os løbende erfaringer på området gennem projektet. Ud fra tilbagemeldingerne fra borgerne, har vi fået skærpet fokus på systematisk opfølgning på trivsel og ernæring, og fået mere fokus på de arbejdsgange og processer, vi har i hjemmeplejen. Endelig ser vi på, om det kan være givende for borgerne, hvis vi udvider eller ændrer vores udbud af de ydelser, vi tilbyder udsatte ældre”, siger Ib Nellemann, der er formand i Social- og Sundhedsudvalget.
På nuværende tidspunkt har kommunen:
- etableret teams med kontaktpersoner
- fået 70 borgere med i projektet ud af i alt 100
- lavet løbende trivselsmålinger hos de ældre
- ansat en kost- og ernæringsvejleder
- lavet individuelle indsatser som f.eks. tryghedsopkald, ledsagelse til aftaler
- fået mere fokus på samarbejde og smidige arbejdsgange på tværs af afdelinger
- lavet samarbejdsaftale med Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring
- fået mere fokus på god og målrettet dokumentation
En vigtig del i projektet, og for at være sikker på at komme i mål med de ønskede resultater, er at kontaktpersoner og SOSU-assistenter skal på et kompetenceudviklingsforløb, der handler om samarbejde med borgere og pårørende.
”For at styrke omsorgen for borgerne og deres pårørende, giver vi medarbejderne et løft i deres faglige viden om omsorg i forhold til målgruppen. Der vil bl.a. være fokus på en bedre og mere konstruktiv og ligeværdig dialog med de pårørende, og i det hele taget vil uddannelsen give et perspektiv på det at være pårørende. Vi forventer, det giver mere målrettede indsatser”, fortæller Ib Nellemann.
Kontaktpersonen, der knyttes til den ældre borger, er typisk hjemmesygeplejerske eller fysioterapeut, og fungerer også som koordinator. Dermed skaber kontaktpersonen bedre sammenhæng internt i kommunen, på tværs af kommune, med hospitaler og almen praksis. Kontaktpersonen er tilgængelig for både borgeren og de pårørende i videst muligt omfang.
”Vi ved, at borgere der er i kontakt med forskellige dele af velfærdssystemet, har større risiko for akut indlæggelse. Dertil kommer, at de ofte vil have behov for rehabilitering i forlængelse af kontakt med hospitalet. Det ønsker vi at ændre. Først og fremmest for borgernes skyld, men også for at belaste sundhedssystemet mindre. Et af hovedværktøjerne i projektet er at tilknytte en kontaktperson fra kommune til hver enkelt af de 100 borgere. Kontaktpersonen er en stabil relation i hjemmet, som kommer der fast, og som kender borgerens samlede livssituation”, fortæller Ib Nellemann.
Med en kontaktperson kan f.eks. mistrivsel eller vægttab hurtigere blive opdaget, og hjemmeplejen kan tilbyde mere sammenhængende pleje og omsorg.
Efter sommerferien fortsætter arbejdet med kompetenceudviklingen af kontaktpersonerne, ligesom vidensdeling med andre kommuner og fokus på samarbejdet med Regionshospitalet i Hjørring vil være i fokus.
Sundhedsstyrelsen og Jammerbugt kommune har modtaget 5,3 mio. kr. til projektet, som løber frem til udgangen af 2021. Herefter evalueres projektet, og det er forventningen, at flere tiltag vil fortsætte.
