BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en pædagog til vores afdeling Purkærhus.
Purkærhus er et botilbud for voksne med psykiske og sociale problemstillinger, som har behov for støtte i hverdagen. Beboerne kan have psykiatriske diagnoser eller andre funktionsnedsættelser. Nogle beboere har haft en belastet opvækst og andre har en social adfærd, der kan sidestilles med en sindslidelse.
Det er vores mål at skabe et trygt hjem, hvor omsorg, nærhed og menneskelig varme er en hjørnesten. Vi møder den enkelte beboer fordomsfrit og åbent i øjenhøjde, der hvor de er, så vi sammen kan arbejde med at styrke den enkeltes mestring af tilværelsens udfordringer. Vi støtter den enklete i at fastholde og udvikle kompetencer, for at skabe den bedste forudsætning for at opnå et så selvstændigt liv som muligt.
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads med gode kollegaer.
- En tværfaglig personalegruppe, der prioriterer tid til at sparre med hinanden - hele tiden med beboeren i centrum.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor faglighed, åbenhed, dialog og arbejdsglæde er i fokus.
- Faste faglige drøftelser på teammøder samt løbende supervision med ekstern supervisor.
Vi forventer:
- Du er uddannet pædagog.
- Du har viden om eller praksiserfaringerfaring med at arbejde med KRAP.
- Du har viden og erfaring indenfor målgruppen.
- Du kan italesætte og dele ud af din faglighed.
- Du er en god rollemodel, er tydelig og ægte i din fremtoning.
- Du skal kunne arbejde selvstændigt og udvise ansvarlighed og ordentlighed i opgaveløsningen.
- Du er skarp og faglig i din dokumentation.
Praktiske oplysninger:
Arbejdstiden er på gennemsnitlig 37 timer om ugen og du indgår i et fast rul med skiftende vagter i dag-, aften- og nattetimerne samt hver anden weekend. Vi har sovende nattevagt.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Aflønning vil ske efter kvalifikationer.
Der skal inhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Da arbejdet kan indeholde kørsel i tilbuddets biler, er det krav, at du har kørekort.
Ansøgningfristen er tirsdag 27. februar 2024.
Ansøgning og CV sendes til Forstander Gitte Simonsen på gitte@bobeh-blokhus.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos Forstander Gitte Simonsen på tlf.: 26 35 55 94
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fond Bo- og behandlingscenter Blokhus, Purkærvej, 9490 Pandrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998679