Bliv studentermedhjælper med fokus på GDPR og datasikkerhed i Jammerbugt Kommune

dato

Brænder du for at understøtte processer og komme i mål med dem - eller er du typen, der synes det er fedt at gå i dybden med GDPR-problemstillinger? Så kan du være vores nye studentermedhjælper i Jammerbugt Kommune til sommeren 2025.

Som studentermedhjælper vil du primært være tilknyttet forvaltningens jurist, men skal varetage opgaver sammen med andre fagligheder i organisationen, herunder systemforvaltere, koordinatorer og ledere. Studentermedhjælperen vil blive del af kommunens GDPR-koordinationsteam, og få mulighed for at deltage i møder og oplæg med kommunens DPO.

Opgaverne vil primært omhandle databeskyttelse og håndtering af personoplysninger, herunder udarbejdelse af interne retningslinjer og procedurer. Studentermedhjælperen vil i fx skulle arbejde indgående med de decentrale GDPR-indsatser (fx brugen af AI), understøttelse af systemejere- og forvaltere samt GDPR-dokumentation i bred forstand.

Studentermedhjælperen vil indgå som en naturlig del i løsningen af de decentrale opgaver omkring GDPR, herunder være med til at sikre kvalitet, struktur og kontrol med opgaveløsningen. Ansøger skal derfor have udbredt interesse for og/ eller kendskab til databeskyttelseslovgivningen og forvaltningsretten. Studentermedhjælperen vil opnå kompetencer indenfor særlig databeskyttelse, samt proceshåndtering, som vil kunne anvendes ved fremtidige job som sikkerhedsrådgiver, GDPR-koordinator eller DPO.

Lidt om dig
Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse indenfor datasikkerhed, jura, kommunikation, samfundsvidenskab eller en anden relevant uddannelse – vi ser helst, at du er på studiets 6. semester eller på kandidatdelen. Du har lyst til at arbejde med datasikkerhed, GDPR og offentlig administration. Derudover ser vi selvfølgelig gerne, at du har lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en politisk styret organisation og skabe dig erfaring herfra.

Datasikkerhed er en sjov størrelse, hvor der til tider skal træffes vigtige beslutninger, der skal formuleres på en let og forståelig måde, hvorfor vi forventer et højt skriftligt niveau af dig. Desuden vil du få ansvaret for at være eneansvarlig på visse GDPR-indsatser, så der vil stilles krav til, at du kan være selvkørende på dine opgaver. Sparring med kolleger vil du naturligvis altid få.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 10 timer pr. uge, som skal ligge i kommunens åbningstid. Arbejdstiden kan tilrettelægges fleksibelt ift. opgaver, deadlines, eksaminer mv. Ansættelsen og lønnen fastsættes efter HK’s overenskomst om aflønning til studentermedhjælper. Aflønningen sker månedsvis. Ansættelsen ophører ved endt uddannelse. Arbejdsstedet er Sekretariatet, Vækst- og Udviklingsforvaltningen, Lundbakvej 5, 9490 Pandrup.
På arbejdsstedet vil du sidde sammen med vores jurist og GDPR-koordinator samt resten af Vækst og Udviklingsforvaltningen. Her vil du blive mødt af kolleger med mange forskellige baggrunde, og vi forventer, at du er en holdspiller, da vi vægter sparring på tværs af afdelinger og projekter højt. Vi har højt til loftet og et godt kollegaskab, og vi kan snakke om alt lige fra jura og miljø til sport og bæredygtighed.

Spørgsmål til stillingen,
kan rettes til jurist Nickie Kanto på telefon 41 91 23 42 eller mail nck@jammerbugt.dk.

Ansøgningsfristen
er den 7. maj 2025 via Jammerbugt Kommunes hjemmeside.

Ansættelsessamtaler
vil blive afholdt den 12. maj 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Administrationsbygningen, Pandrup, Lundbakvej, 9490 Pandrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5dce2cc1-d44b-45c9-bbd5-b0d5d6ea8bcb

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet