PanPac Engineering a/s er i rivende vækst, og vi søger derfor endnu en Projektleder til automationsprojekter World Wide. Du bliver en del af et velfungerende team, hvor du får ansvaret for dine egne projekter.
Jobbet
De solgte projekter overdrages fra salg, hvorefter det bliver dit job at gennemgå projektet sammen med projektteamet. Det er dit ansvar, at projektet gennemføres i overensstemmelse med specifikationen og den kalkulation, der hører med.
Vi ser et øget behov for teknisk dokumentation på de større projekter, og som projektleder er det vigtigt, at du kan navigere i de forskellige krav/specifikationer, som vores store kunder efterspørger.
Arbejdsopgaver:
- Projektledelse med alt, hvad det indebærer af et eller flere projekter
- Ansvarlig for overholdelse af Milestones.
- Koordinering af projektaktiviteter internt og eksternt
- Tæt og løbende kontakt med kunden
- Tæt og løbende kontakt med kollegaer tilknyttet dit projekt.
- Kontakt til underleverandører og andre afdelinger internt i virksomheden
- Der kan forekomme enkelte rejsedage.
Personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund, men din uddannelse er ikke afgørende, da du vil få den nødvendige support fra vores dygtige medarbejdere bl.a. i konstruktions- og el- afdelingen. Det er dog nødvendigt, at du har nogle års erfaring med projektledelse i forbindelse med automationsudstyr.
Det er ligeledes vigtigt, at du behersker dansk og engelsk på højt niveau. Derudover skal du have teknisk flair og hurtigt kunne tilegne dig ny viden, og det er en forudsætning, at du kan håndtere flere opgaver samtidigt, da projekterne ofte overlapper hinanden.
Vi lægger vægt på, at du har arbejdet med, eller er motiveret for at arbejde med proces- eller produktionsanlæg. Derudover er det vigtigt, at du arbejder struktureret, ansvarsbevidst og selvstændigt, samt at du har en positiv og imødekommende personlighed, er holdspiller af natur, og kendt for dine gode samarbejdsevner med dine kollegaer såvel som med kunden.
Om PanPac
PanPac Engineering A/S i Pandrup er totalleverandør af fuldautomatiske pakke- og palleteringsløsninger, der sælges World Wide, og globalt er vi førende inden for fuldautomatiske big bag anlæg. Vores kunder er multinationale koncerner, der håndterer bigbags. Vi har eks. en del kunder i bilindustrien, som bruger big bag anlæg til håndtering af Litium til batterier til el-biler.
Vi beskæftiger ca. 60 medarbejdere og har konsolideret os på markedet, så vi i dag er en solid virksomhed. PanPac projekterer og konstruerer selv alle anlæg. Anlæggene opsættes og testes på eget testcenter inden levering for at sikre en hurtig montering på stedet. Se mere om Panpac Engineering i denne video og på på vores YouTube-kanal samt på vores hjemmeside www.panpac.dk.
PanPac Engineering tilbyder
En stilling med en afvekslende hverdag, hvor du får ansvar for mange spændende opgaver. Du får gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i en virksomhed, hvor en uformel omgangstone og gensidig respekt er en naturlig del af hverdagen. Samarbejdet internt med kollegaer i de forskellige områder af PanPac er meget tæt. Sammen hjælper vi hinanden.
Herudover løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring, frokostordning, mobil og PC samt flekstid.Overarbejde udbetales eller afspadseres efter eget ønske. Endvidere er der fuld løn under barsel og andre goder.
Er du interesseret?
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Samtaler holdes løbende, og opstart er efter aftale. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Flemming Lund på tlf. 5077 0451 eller mail flemming@lundhr.dk, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Pan Pac Engineering A/S, Industrivej 18, 9490 Pandrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109134