Pædagogmedhjælper til byens bedste børnehave.
Jetsmark børnehave søger pædagogmedhjælper på 37 timer om ugen pr. 1 . september 2025 eller snarest herefter.
- Du bedes oplyse, hvilket timetal du ønsker i din ansøgning.
Vi er en børnehave der er normeret til 47 børn. Vi er fordelt på 3 stuer: 2 med yngste- og mellemgruppe og en stue med kommende skolebørn.
Vi er en mindre institution hvor vores mindset er at selv om man er primærvoksen på den ene stue kender vi alle hinandens børn og forældre.
Vi ser forældre som en vigtig ressource i arbejdet med det enkelte barn. Det er vigtigt at der er sammenhæng mellem hjem og børnehave.
Vi er en personalegruppe som er lydhøre overfor nye ideer og måder at justere vores hverdag på. Vi er en personalegruppe der vil stille nysgerrige spørgsmål ind til din praksis for at vi sammen kan udvikle den bedst mulige hverdag for de fantastiske børn der er i huset.
Hvad forventer vi af dig:
- Omstillingsparat, der er aldrig kun en måde at udføre en given opgave på.
- At du brænder igennem i arbejdet med de 3-6årige børn og erfaring med denne alder er et plus.
- At du har en reflekterende tilgang til dit arbejde.
- At du deltager på lige fod med dine kollegaer i personalemøder, forældrearrangementer og pædagogiskiske dage.
- At du kan have en mødeplan der ligger indenfor kl. 6-17.
- At du tør give udtryk for meninger og eventuelle uenigheder, men også når du oplever at noget lykkes at italesætte dette.
- At du på lige fod med øvrige kollegaer tager del i de praktiske ting i hverdagen.
- At du tager initiativ og supplerer den øvrige personalegruppe.
- At du vægter et godt forældresamarbejde
Det vigtigste for at være en del af vores hus er fokus på at spille både børn og voksne gode.
Vi vil meget gerne at du i din ansøgning fortæller, hvad der netop gør at du skiller dig ud fra mængden og hvad du kan bidrage med i vores hverdag.
Hvis du kan leve op til disse forventninger vil du få en gruppe børn og voksne der vil gå til verdens ende for dig.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Alminde på telefon 72 57 84 20.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Jammerbugt Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jetsmark Børnehave, Skolegade, 9490 Pandrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f949d26c-2dda-440a-835b-c8489adf6723