Afdelingsleder til Gjøl skoles vuggestue, børnehave og SFO

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingsleder til Gjøl skoles SFO, børnehave og vuggestue.

Jammerbugt Kommune har ambitioner på børnenes vegne. Vi søger derfor en dedikeret afdelingsleder til Gjøl skoles vuggestue, børnehave og SFO, så Gjølområdets yngste børn får det liv, de har fortjent!

Gjøl skole og dens tilhørende institutioner er i dag en landsbyskole omkranset af skøn natur og med gode faciliteter ude, såvel som inde. Livet på Gjøl skole starter for mange børns vedkommende i dens integrerede vuggestue for derefter at fortsætte i børnehaven, skolen og den tilhørende SFO.

Den samlede institution udgør på den måde en attraktiv ramme om et mangeårigt børneliv i lokalområdet på Gjøl. En ambition vi målrettet arbejder med i en ny satsning ’Det hele liv på Gjøl’. Her involveres både skole, natur og lokalsamfund i det pædagogiske arbejde. At vi har børnene under samme tag, giver os nemlig en unik mulighed for at styrke et sammenhængende børneliv, hvor dannelse, læring og trivsel sætter positive og varige spor, så nutiden skaber børn, der lykkes i fremtiden!

Dine kompetencer
Du brænder naturligvis for det pædagogiske arbejdes betydning for børns trivsel og læring. Det er afgørende for os, at du har noget på hjertet i forhold til at skabe sammenhæng og gode overgange i børnenes liv fra de starter, til de forlader SFO’en og skolens hverdag i øvrigt.

Din ledelsesstil er kendetegnet ved, at du nærer og inspirerer det faglige og pædagogiske samarbejde om børnene i alle tre institutioner. Derudover er det vigtigt, at du motiveres i et miljø med gensidig sparring. Sammen med skolens overordnede leder får du nemlig en vigtig rolle i at skabe et velfungerende lederteam om den samlede hverdag og udvikling.

Vi forestiller os desuden, at den kommende afdelingsleder i Gjøls skoles institutioner:

  • Er uddannet pædagog og har solid erfaring fra en eller flere af de tre områder stillingen dækker
  • Gerne har ledererfaring fra et lignende job eller et job som afdelingsleder i en relevant institution
  • Er optaget af både faglig-, pædagogisk- og personalemæssig ledelse – du kan være en inspirerende sparringspartner og sætte rammen for udvikling og samarbejde
  • Har stærke relationelle kompetencer, som bruges til at finde gode løsninger i tæt dialog med dine medarbejderne, din overordnede leder og andre samarbejdspartnere
  • Er god til at skabe struktur og være kreativ inden for rammen. Udover den praksisnære pædagogiske ledelse, kommer du til selvstændigt og sammen med skolelederen at varetage bl.a. vagtplanlægning, forskellige administrative ledelsesopgaver, økonomistyring og meget andet
  • Gerne har en lederuddannelse, hvis ikke at du er indstillet på at tage en undervejs.

Vi tilbyder
Et attraktivt job på en skole og tilhørende institutioner, der udgør et trygt og udviklende miljø for lokalområdets børn fra de starter i vuggestue til de afslutter mellemtrinnet. Den samlede skole er i vækst og har aktuelt 45 børn i SFO’en, 34 børnehavebørn, 8 vuggestuebørn og 80 elever i selve skolen – samlet en størrelse, hvor du kommer til at lære alle børn og deres forældre at kende. Der er i alt 22 dygtige kolleger, hvoraf 11 er beskæftiget i institutionerne.

Gjøl skole ligger i skønne omgivelser og blot 25 minutters kørsel fra bl.a. Aalborg.

Du kan med andre ord se frem til et spændende job som afdelingsleder, hvor du:
  • Får det daglige pædagogiske, faglige, administrative, personalemæssige ansvar for skolens SFO, børnehave og vuggestue
  • Gode muligheder for at arbejde med ledelse (udgør ca. 75 % af din arbejdstid). Du vil i mindre omfang indgå i normeringen
  • Får en unik mulighed for styrke skolen som samlet tilbud baseret på et fælles DNA
  • Får et udviklende job i et sammenhængende børneunivers med ambitioner for fremtiden
  • Indgår i et lederteam med fokus på gensidig sparring og udvikling
  • En afvekslende hverdag med mange samarbejdsrelationer.

Yderligere oplysninger
Vi vil opfordre dig til at kontakte skoleleder Anders Bødker Holm på telefon 41 91 32 24 for at høre mere om de spændende muligheder i jobbet. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Du kan læse kvalitetsnotat for dagtilbud og skolepolitikken her om Det hele liv på Gjøl her, (se gerne vores lille video her) samt kommunens ledelsesgrundlag her og kommunens vision her.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Samtaler er planlagt til den 29. august 2023. Med ansættelse fra den 1. oktober 2023.

Der bliver indhentet børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Arbejdsstedet er Gjøl Skole, Rønnebærvej 8 Gjøl.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 22. august 2023.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Jammerbugt Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Jammerbugt Kommune, Rønnebærvej 8, 9440 Aabybro

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=1475&ERId=84051

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887595

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet